5 steder hvor en solist er det perfekte valg

En solist kan i rigtig mange tilfælde være en rigtig fed løsning - og i nogle tilfælde den absolut bedste løsning.

I denne artikel gennemgår vi fem scenarier, hvor solisten er det oplagte valg.

1) Kirken

Ønsker man musik i kirken til et bryllup, en barnedåb, en begravelse eller lignende, så er solisten det perfekte valg. Der er nemlig ikke så meget plads i kirken og akustikken i en kirke passer også fantastisk til et mere “simpelt” setup.

2) Restauranter

Her er især tale om restauranter, som byder på en rolig, afslappende stemning. Her ønsker man typisk, at festmusikeren ikke “fylder for meget”, men lægger noget dejlig baggrundsmusik. En solist vil gøre netop dette, og samtidigt tager det heller ikke for meget plads i restauranten.

3) Kobber-, sølv- og guldbryllupper

Hvis man ikke går med et hornorkester (som typisk består af 2-4 blæsere), så kan en solist være et fedt valg. En solist vil også kunne fremføre en klassiker som “Det Er Så Yndigt At Følges Ad”, men man kan selvfølgelig også vælge et mere personligt valg.

4) Under maden til et privat arrangement

Her er et meget klassisk valg en middagspianist, som skaber en hyggelig stemning, mens folk nyder deres mad. Det kan naturligvis også sagtens være en anden type solist. Fordele ved en solist til netop dette arrangement er, at man som solist har lidt nemmere ved at tilpasse musikken, når der kommer taler/pauser mv.

5) Musik mellem begivenheder

Hvis du har arrangeret en aften, hvor der skal være taler, kåringer, præsentationer mv., og ønsker livemusik til pauserne mellem disse ting, så kan en solist være et fremragende valg. Det kan nemlig være lidt meget at have et helt band som står standby. En solist vil lettere kunne træde lidt i baggrunden, så det bliver lettere at holde fokus.

Søger du musik til din fest? Få flere tilbud her