Hvad kræver det at få livemusik til sin julefrokost

Juletiden kommer stormende, og vi kan allerede opleve de farve- og lysrige vinduespartier i gader og stræder, hvor julepynt og lys har overtaget mange vinduespartier. Samtidigt begynder der også at dukke julehits op på nogle radiostationer.

Det betyder også, at det er ved at være tid til den årlige julefrokost, og uanset om det er med venner, familie, kollegaer eller lignende, så skal der være livemusik.

Derfor modtager vi tit spørgsmålet om, hvad det egentlig kræver.

Det får du svaret på her.

1) Plads

Der skal naturligvis være plads, som er afsat til musikerne. Antallet af behøvede kvadratmeter afhænger meget af, hvilken type livemusik, I har valgt. Derfor er det bedste råd, at I forhører jer hos de musikere, I ønsker at booke.

Dog som tommelfingerregel, vil man sige:

  • Solomusikere og dj’s kan typisk være på 2-4 kvadratmeter (afhænger lidt af rummets størrelse ift., hvor meget udstyr der er med)
  • Bands med 3-4 medlemmer skal typisk bruge 5-8 kvadratmeter (afhænger meget af instrumenter, hvor en trommeslager eksempelvis optager mere plads end en guitarist)
  • Bands med 7-8 medlemmer skal typisk bruge 8-15 kvadratmeter (samme gør sig gældende ift. typen af instrumenter)

2) Strøm

Det er muligt at hyre rent akustisk livemusi, som ikke kræver strøm, men langt de fleste vil have brug for strøm til forstærkere og anlæg. For det meste har musikerne selv masser af forlængere og fordelere med, men det vil altid være at foretrække, hvis der er noget strøm rimelig tæt på området, hvor de skal stå.

3) Anlæg

Inden du tænker: “Shit, skal jeg have et anlæg klar?” så bare rolig. De fleste livemusikere kan tilbyde at tage deres eget anlæg med. Du vil dog kunne opleve, at nogle selskabslokaler har deres eget anlæg, som i nogle tilfælde vil være idéelt for musikerne at benytte.

Har du booket et selskabslokale, bør du derfor høre dem ift. anlægget. De vil hurtigt kunne svare på, om det kan bruges af livemusikere. Har de ikke det, så fortvivl ej, så skal du bare sørge for, at musikerne medbringer det.

Find livemusik til julefrokosten her