5 fortællinger om den eventyrlystne spillemand: Kim Larsen

Kim Larsens titler var mange, herunder folkeskolelærer, sangskriver, forfatter, guitarist, skuespiller og sanger. Alle hans talenter har beriget det danske kongerige med utallige sange, som de fleste har sunget med på. Vi har optegnet fem historier, om Kim Larsens spektakulære liv, hvor du får et indblik i hans karrieres op og nedture.

Eventyret startede med Gasolin

Gasolin var starten på Kim Larsens eventyr indenfor dansk musik, bandet blev dannet i 1969 og bestod frem til 1978. Efterfølgende udgav Kim Larsen en række soloalbums, og var medforfatter på manuskriptet ‘’Midt om natten¨. Soundtracket til Midt om natten skrev og sang Kim Larsen, albummet blev et af de mest solgte i Danmark med 650.000 solgte eksemplarer. Yderligere vandt Kim Larsen en Robert for sin rolle som Benny i filmen.

Folkets mand

Han takkede i 2003 nej til en livslang ydelse fra staten, hvor han mente pengene hellere skulle bruges på dem som behøver dem. Pengene var ment som et tak fra statens side, for hans bidrag til dansk kulturliv.

I 2006 blev Kim Larsen tilbudt et dansk ridderkors, grundet hans bidrag til dansk musik - han takkede igen nej, da han ikke synes at en gammel gadedreng bør føre sig frem med kors, bånd og stjerner. Selvom Kim Larsen gerne ville have røget en smøg med dronningen, stod han fast ved at være folkets mand, ufiltreret med vane for at få en kold på det lokale værtshus.

Allergi for uniformer

I sommeren 1968 aftjente Kim Larsen sin værnepligt, han fik sin læge til at skrive at Kim Larsen havde allergi for uniformer. Deraf slap Kim Larsen for at iføre sig uniformen da han stod standby for hæren de kommende to år.

Kvinde min

Kim Larsen var gift tre gange, først med Mariann Herløv Larsen i 1968, Hanne Qvist Larsen i 1979 og Liselotte Kløvborg Larsen som han boede sammen med frem til hans sidste stund. Hanne Qvist Larsen (Kranen) inspirerede Kim Larsen til at skrive sangen “Kvinde min”, sangen blev skrevet over en nat. Ægteskabet med Kranen endte i 1994 over et telefonopkald, Kim Larsen havde til vane for at kappe sine forbindelser og komme videre. Udover sin kærlighed til kvinder, var der i 1990 en 42 årige kvinde som blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have generet Kim Larsens familie.

De seks arvinger

  1. Som ung folkeskolelærer i 1968 blev Kim Larsen og Mariann Herløv Larsen forældre til Pelle Larsen, der er opkaldt efter Pelle Erobreren. Pelle er i dag uddannet kok, nummeret “Leningrad” er dedikeret til Pelle.
  2. Hanne Qvist Larsen fik sønnen Sylvester Larsen med Kim Larsen i 1973, “Sylvesters drøm” og sangen “De smukke unge” mennesker blev skrevet i forbindelse med Sylvesters skolekammeraters konfirmation. Sylvester lever i dag af musik og har udgivet flere albums.
  3. I 1979 ankom Kim Larsen første datter, Alice Eva Larsen. Datteren er uddannet skrædder og har musik som hobby.
  4. Sangen “Mig og Molly” er dedikeret til Kim Larsens anden datter, Molly Larsen. Hun er i dag pædagogisk assistent i en børnehave i København.
  5. Hjalmer Larsen er søn af Liselotte Kløvborg og Kim Larsen, Hjalmer er opkaldt efter H.C. Andersens eventyr “Ole Lukøje”. Hjalmer er i dag et anerkendt popikon i Danmark.
  6. Nummeret “Lui” er dedikeret til sønnen Lui Larsen, som er tre år yngre end broren Hjalmer. Lui drømmer om at blive skuespiller.

Fælles for Kim Larsens børn, var at ingen af børnene kom Kim Larsen nær. Kim Larsen har selv udtalt at han ikke har været den far han ønskede at være. På trods af hans manglende tilstedeværelse i hans børns opvækst, var Kim Larsen omgivet af alle hans seks børn i sin sidste stund.

Opret forespørgsel på livemusik her